København – en forårsweekend i 2022

2022-05-27T10:14:58+02:00

Tanker om den store by

4 dage alene vandretur, omkring Silkeborgbjerg, er ikke så meget anderledes en 4 dage alene i Kbh.

Den ene jungle, er lige så udfordrende som den anden.

Jeg er nu taget til Kbh for at deltage i en workshop.

For én måned siden var jeg alene på en 56 km’s vandretur, omkring Silkeborg søerne.

Jeg er overrasket at der i bund og grund, ikke er så stor forskel i mine tanker og oplevelser.

Forberedelserne er forskellige, men uundgåelige især for den tidligere stress ramt, lidt autistisk og magelige person som jeg er blevet. Alt skal beregnes, mad, ruten, sovefaciliteter, medier, eneste forskel er at turen i naturen koster penge i udstyr og turen til kbh koster penge i overnatninger og mad, ud over kursuspris.

Dog værdien og udgift til en god sovepose eller luksus underlag, skal ikke undervurderes, når man skal soves på jorden i minus 5 grader! Det koster også…

Turen startede med en indsprøjtning af stress da planlægningen blev væltet dagen før jeg skulle af sted… mit lift hjem blev ændret… min autistiske hjerne gik i selvsving, indtil en ny plan kunne ligges…. Tanken om ikke at have en plan ligger mig fjerne… igen magelighed…. Selvcurling…. Junglen er farlig og man skal være kampklar…

Ja kroppen og sindet er cool når alt er på plads, det er nemt at flyde i en lille robåd på en rolig sø, men noget helt andet at navigere en kajak langs kysten i blæsvejr.

Der, hjælper meditation ik så meget, der skal agerer og reager, hurtig, præcist og effektiv for at overleve.

Nå, men det lykkedes at komme til København. Jeg blev afleveret til adressen og fik nøglen til en lækkert lejlighed, tæt ved Enghaveplads og alligevel med mere ro end min egen baghave.

Så skal der styr på planen! Den sidste overnatning, og rejsen hjem… Opholdet er knap nok startet, men der kommer først ro når jeg har været forbi plan B, C og D. Så der er styr på alle dage.

Plan D blev at jeg måtte booke en ekstra nat samme sted. Dejligt, dog skal jeg holde mig væk om dagen, da min vært holder en familie sammenkomst.

Universets veje er uransagelige, for da planen blev væltet, kom der muligheden for at booke en tid til en tantramassage. Mulighed som ellers var blevet kasseret da jeg skulle hjem om søndagen efter workshop.

Alle mulige tanker farer rundt i 200 km lys hastighed i hjernen… tanker om at “universet har min ryg”… at “manifestation virker, ved det mindste tanker”…at “hvor stor er min frygt og mistro”, hvor lidt “tillid” jeg har til både mig selv og universet, hvor farlig omverden er og samtidig: “samvittigheds tanker” om at bruge flere penge, holde længere fri en planlagt fra klinikken og familien, om at bruge tid og penge på mig selv…

En virvar af modstridende tanker, som ender med at når planen endelig er sikret, så vælter jeg om på sengen, for at lave et forsøge på en bodyscan.

Endelig efter 45 min indtræffer roen og jeg er klar til at møde omverden….

Sulten bringer mig ud, op og ned at Istergade. Der er så mange tilbud at det er uoverskuelig. Jeg er som en alien som ser på fredag aftens stemning i fastfood og kaffebar miljøet.

Folk i alle alder hygger sig med kaffe og øl, der er kø ved Sushi & Sticks og jeg opgiver, for sulten at lede videre.

Mon det bliver hjemmelavet mad, med varer fra Thai supermarked eller fastfood, eller lykkedes det at finde en vegetar udgave af “sund” junkfood… for er der andet?

På pladsen er der lagt op til stand up foredrag om miljøet og planeten jeg kommer forbi, maven kalder… og valg falder på en “Svampe og østershat pizza” med sesam bund…I ventetiden som alligevel blev lige så langt som Sushi & Sticks, kunne jeg vende blikket mod pladsen, folk rundt omkring, og iagttage livet i Kbh en fredag tidlig aften.

Folk er glæde, larmende, frie. Jeg er overrasket at så mange drikker, altså alkohol. Alle steder er der fristelser om mikrobryggeri, øko øl og cider, kaffe med mere… Folk sidder ved terrasserne med flere tomme glas, i parkeren med medbragte forsyninger. Bænker og græsplæner er besatte. Folk er ikke begyndt at spise endnu… de skyller ugens stress af, giver helt slip og nyder solen, selvskabet og beruselsen.

Jeg ser på, lidt som i helikopter perspektiv. Jeg har lovet mig selv ikke at drikke. Har faktisk skruet gevaldigt ned for alkohol indtaget. Det er lidt udfordrende at modstå, men jeg har taget beslutningen og holder fast. Ik i dag. Kald det viljestyrke eller kontrol… tja.. bare ik i dag.

Jeg iagttager og tænker… observerer og min indre kommentator boltrer sig i kommentarer, vurderinger, fordommer…

Jeg ser en lille “taskehund” som forretter sin nødtørft på fortorvet. Ejeren leder efter en plastpose… hvordan er det mon at have en hund unden natur… at bringe naturen ind i byen, ind i beton…. Er det en byboere’s forsøg at få naturen ind? Hvordan er det for en hund, kun at kende beton, at “være natur” og ikke mærke naturlige omgivelser…ikke at krasse i jorden.

Er det anderledes for et mennesker… altså ikke at besørge fortorve, men at være “natur” i en beton omgivelse……bare løse tanker som kommer og går…

Folk forsøger at få naturen ind…. Harald Nyborg camping klapsammen stol i passagen op til det slidte græs i parken. Underlagt er beton, men så synker de ikke i et blødt underlag.

Børn tegner med kridt og leger med biler, i blomsterbedet, mens forældrene skåler og griner. En mor iført i en fin sort kjole, er plettet af farvede kridt streger. Med et smil og overbærenhed, samler hun affald og legetøj før selvskabet kommer videre.

Jeg hæfter mig ved et skraldestativ med en ekstra hylde “ Give pant videre”. Smart tænker jeg, så kan kommunen samle dem op. Der går ikke mange minutter før en el 3 hjul cykel kommer forbi. Den har en “giv blod røde vest” på ryggen. En mand hopper af og tager flaskerne… nå nå tænker min indre overkontrollør og kommentator…det er sådan det fungerer!

En anden mand går rundt med en pose og samler flasker op fra selvskaberne. Folk er flinke til at give dem væk… men der er også en parallel imellem her og naturen… jeg tænker på kraver eller måger som knap nok venter til maden falder på jord, før de griber det og flyver videre. Byen’s kraver på 3 hjule… konkurrencen for at samle flaskerne er tæt, og en fredag aften giver måske pantpenge for hele weekend eller mere. Så stativerne er måske en hint, eller forsøge på at holde flaskesamlere lidt på afstand fra folk.

På vej tilbage til lejligheden, ligger jeg mærke til et bur med hø. Synet fanger min opmærksomhed, som noget som ikke passer ind, er overraskende. Buret står ved en lille udenlandsk kiost/supermarked i gadehjørnet og er fyldt med små hø poser.

Jeg tænker at der må være rigtige mange kaniner, eller marsvin i byen… men der er ikke så mange lejlighed hvor det er tilladt at holde kæledyr…så den gåde er ikke helt løst.

Jeg passerer mange spændende, mere eller mindre støvede butikker. Er i tvivl om de er permanente lukkede eller bare lukket for aftenen. Der er mange tatooer shops, men jo, det er Vesterbro området, Istergade… måske lige netop kvartet hvor afrofrisør, tatooer, genbrugsbutikker, som fletter facader med dyre mærketøj, samt delikatesser restaurant som blænder sig med læse-kaffer, dansk-design udstillinger, og udtagelige fastfood spisesteder fra alle verdens hjørner.

Ved den næste gadehjørne drejer jeg lidt fra hovedgaden og passer et møntvaskeri ….. det er mange år siden jeg har brugt sådan et og sjov nok, ligner det, det jeg brugte i Horsens for mere end 20 år siden. Dog står der “Betal i panelet”… gav vide om mønterne stadig bruges…? Nu kan næsten alt betjenes igennem mobilpay.

Dag 2: lørdag morgen, jeg stod forholdsvis op i god tid, gik i bad og lavede 30 minutters yoga, sminkede mig og kom ud. Retning… kaffebar….. jeg er blevet lidt besat om at finde de bedste cappucinoer og latte i området ved Vesterbrogade, Istergade, Enghaveplads.

I min afhængighed, kom jeg forbi en kaffebar med flere premier klistret fast på døren.. det må være stedet!

Latten smagte rigtig godt, dog alt for lille! I min fornuft (Overkontrollerens larmende stemme i hovedet) overhørt jeg hjertet’s kald…. Så jeg nøjes med en lille latte og en surdejs bolle uden smør…

Hjertet’s kald er ikke til at overdøve…og ellers, er det min afhængighed. Men jeg endte med at bestille en cappucino som smager lige så godt som latten og en københavner (tror jeg den hedder) som smagte fantastisk og sødt… nu er hjertet tilfreds, det kan danse tango hele dagen på denne morgen’s coffeins rush.

Sidebemærkning: I Frankrig er det helt umuligt at få en plantemælk cappuccino eller latte! De er mindst 5 år bagud!! Det er lige før jeg fornærmer dem ved bare forespørgslen.

Jeg nyder roen her i Cafen, og tiden til at skrive mine tanker. Jeg har altid så mange tanker, men alt for lidt “tom tid” til at skrive dem ned, for der hjemme er der altid noget andet som råber efter at blive ordnet.

Under vandreturen, tog jeg tid til at tegne, for strøm skulle sparres og der var ikke plads til en ipad i oppakningen, det blev min meditativ tid, men en kop selvbrygget kaffe.

Gad vide om skribenter har en større forbrug af kaffe, når de ikke ryger mere, spekulerer “Kommentatoren”….

Resten af dagen står på vand og medbragt 2 dage gamle madpakke, med hårdkogte æg, og æbler samt nogle af de friske dadler og mispel frugter jeg købt i aftes, jeg er jo jyder og der skal sparres lidt;)-

Dag 3: Anden dag med undervisning. Har jeg sagt at jeg havde booket mig til en workshop om “Weel of Concent”?

Det er en concept som lærer én, visuelt og kropsligt, at mærke sin sande Ja og Nej, samt at være bedre til at kommuniker og være mere tydelig om hvad man vil have og ikke have, sige ja til, og nej til.

Den “pænepige” syndrom som er iboende i mig, bliver altid udfordret når det gælder om at mærke og udtrykke min egne behov og grænser og i det hele taget, er det sundt at finjustere sin mavefornemmelse og sprog.

Workshop foregår fuld påklædt og berøringer begrænser sig til en ryg, en hånd eller hvad der nu er aftalt. Opgaven er at mærke indad og blive bevist om bevæggrund eller den kropslig følelse omkring at mærke sit Ja og Nej.

At mærke sine mønstre som for eksempel at “skulle forklare eller forsvare” sit nej, eller sige ja fordi det er det “kulturel ønskeligt”.

Sige Nej fordi det er mere trygt, eller sige Ja, uden at have mærket mavens mening, fordi man er ikke van til at mærke ind når det skal gå hurtig eller når man mangler informationer (Må jeg låne din bil?… tja…jo….måske…. Hvornår? Hvor lang tid?…Føler man at det er nemmest at sige Nej? Eller at det er upassende at sige andet end Ja, fordi man skylder en tjeneste?

Det er også blandt andet også derfor en tantra massage foregår langsom, så både kroppen og sjælen kan følge med og mærke hver eneste millimeter hud som bliver berørt…hvis roen og tillid er vel at mærke til stedet. Langsomhed til at mærke om maven spænder op, om “Overkontrolleren” trykker på alarm knappen, om uroen opstår uden at man ved hvorfor.

Dag 4: Rejsedag, hjem.

Sidste latte og sidste tanker om, og fra, den store by, fra Caféen Navnløs.

Jeg er faldt helt til ro og befinder mig godt i “beton junglen”. Jeg er overrasket over hvor stille byen kan være.

I skoven er der meget som larmer, solen vækker én alt for tidligt om morgen, skovbunden pusler som om vi havde bjørne i Danmark og fugle holder sig ikke tilbage fordi du skal sove.

I aftes havde jeg booket en tantramassage ved en massør som jeg ikke kendt, men var stødt på i en tantragruppe fra Sjælland. Fint hjemmeside. Messenger kontakt.

Lidt sommerfugle i maven på vej til Nørrebro station. En ny kvarter af Kbh, nye facader, ansigter, selv butikker og lyset virker anderledes.

Jeg blev overrasket over hans lejlighed. Det var så smukt, men synlige bjælker, lys og ro, midt i Nørrebro kvarter. Lige som en oase midt i byen, lige som en lille bugt langs Julesø ved Silkeborg, i lyd for blæsten og larmende turister.

Der er meget skriverier i tantragrupper om ikke så behagelig tantriske møder, om overskredet grænser og decideret overgreb. Måske skulle flere komme til en workshop om Weel of Concent.

Jeg mødt en kvinde som berettede om en tantramassage hvor en mandlig massør tryllede frem og ud af det blå en “klapper/spanker” og gjorde tegn til at klappe hende lår.. heldigvis havde hun styr på sine grænser og tøvede ikke med at stoppe ham. Hvor han så spurte om det var bedre med en fjer… og nej, det var det ikke! Hun skulle ikke have noget som helst af den slags til at røre hendes yoni!

Jeg var noget rystet, for jeg hører historierne og har ikke oplevet noget af den slags uden at selv havde accepteret at undersøge mine grænser.

Hun var nu tilbageholdende med at bestille en tantramassage, hvor jeg godt kan forstå.

Men ja, jeg har haft møder hvor jeg selv har tænkt bagefter: “det var ik så smart.. det behøver jeg ikke at gøre igen”. Min nysgerrighed har nogle gange været min værste fjende, den som får mig til at sige “Ja”, selvom mavens stille stemme visker “er du nu sikker?”.

Nu havde jeg selv bestilt en massage ved en ukendt massør. Men min mave var i ro, ingen larmende alarmer, dog et par opmærksomheds punkter.

Jeg blev mødt af en sød, afklaret og direkte mand. Ingen slingrer i valsen, alt var i orden. Han holdt sig til protokollen, holdt tiden, og var respektfuld.

Varmen, lyset og musik var som det skulle. Olien var varmt og lige den jeg kunne ønske mig (jeg går uden om kokus olie).

Den eneste ting som mit system registrerede var at den sarong som jeg skulle bruge var tung og lugtede af olie (hvad kan være svært at undgå, med mindre at de skiftes meget jævnligt).

Min krop og hjerne brugte meget lang tid til at komme ned i gear, hvad jeg undrede mig over. Dog gik der ikke ret lang tid før jeg viste hvad der var som jeg manglede…

Massagen gik ind i min kategorifikation under etiketten “wellness massage”.

Nøgen, wellness massage. Afslappende, behagelig, trygt, forudsigelig, og den fuldte den beskrevet rammen, den som han var blevet uddannet med på punkt og prikker. Men der var ingen reaktion i min krop når han nu trykkede på punkterne, når han fulgte meridianer, for det gjorde han, lige som han havde lært.

Jeg havde lyst og behov til at arbejde med energier. Jeg viste han var uddannet fra en “behandler” som arbejder med energier, derfor valgte jeg ham, og ellers var det universet havde peget, og gjorde mig opmærksom på ham.

Min fysiske krop blev set, men jeg savnede en dybere berøring, ikke en personlig berøring, men en energetisk bevidsthed og tilstedværelse som jeg ikke fandt.

Det blev så klart for mig i det møde, at en berøring har flere dybder og ikke alle har lært at nå dem.

Min underviser i Weel of Concent kunne godt det. Hun mærkede på samme måde som jeg kan, indad, med nærvær og bevidsthed. Et meget sensitivt spejl som mærker, og registrer en andens krop, intensioner, fokus, både i en anden person, ens selv, men også i rummet i øvelserne.

Jeg er taknemlig over den gave jeg har fået igennem tiden som massør. Måske har jeg altid haft den, men ikke være bevist over den. Energien følger fokus! Det er så simpel!!

Du kan berøre et punkt og der sker et fysisk tryk. Og så kan du trykke på samme måde, samme punkt og så sker der noget helt andet. Ikke nødvendigvis hos alle. Ikke alle er sensitive og mærker eller responderer. Det kræver ro og opmærksomhed at mærke ind og det er også det, som mange af øvelserne fra Weel of Concent handlede om.

Ik bare at gøre, berøring efter berøring, men stoppe op, og mærke efter, inden den næste berøring kom.

Jeg tænker at det kommer nok med tiden. Da jeg blev uddannet, havde jeg også fået en ramme. Den er jeg kommet ud fra, for længe siden.

Jeg MASSERER IKKE! Jeg BERØRER. Det er blevet så tydeligt for mig!

Kan jeg overhovedet skrive at jeg laver tantriske massage? Det jeg giver er “Berøringer”, opmærksomhed, oplevelser af sig selv igennem mødet.

Berøringer er ikke noget i sig selv… hverken tantriske, sensuelle eller healende. Det er berøringer. Resten er INTENSION både hos modtager og giver. Hvis der findes en modtager og en giver…igen det handler om “Fokus”.

Wellness massage, er der ikke noget i vejen med. Jeg vil ikke tøve med at anbefale denne massør. Men det er ikke det som jeg havde brug for, lyst til. Det er hellere ikke det som jeg har lyst til at give.

Jeg har lyst til at bruge min gave, gå dybere i nærvær og berøringer.

Han nogen lyst til en wellness massage eller en fys massage eller en thai massage, så er der andre som har denne gave.

Jeg har ingen ramme, jeg følger energien i mig, i den jeg berører, energien som jeg bliver guidet til at følge.

Under denne massage blev jeg bare opmærksom på min egen gave og tak for det. Jeg vil forsøge at ære den og forfine den.

Den er ikke en gave for alle at modtage. For nogle er det for intimt, for dybt, fremmer processer, følelser, giver uro. Er man ikke klar til at undersøge disse dybde, er det bedre at finde en strand med lav vand og blive fortrolig med den dybde, dyrke tilliden og trygheden for lige så langsom bevæge sig længere og dybere. Igen den langsomhed som gør at alle dine celler ikke behøver at passe på, men i sted for, kan lade sig vugge af og i energien.

Jeg kom hjem sent om aften, opmærksom på omgivelserne i den fremmede by, lyde og skyggerne, igennem metroen, og farede vildt på vej ud af udgangsstation. Det var blevet mørkt og havde det ikke været for min mobil og gps, aner jeg ikke hvor jeg var havnet hen. Drejede to gange om den samme blok før jeg genkendt vaskeriet og indgang til lejligheden.

Efter en sidste nat i Kbh, en sidste cappuccino, blev jeg hentet og kørt hele vejen hjem til hoveddør. Hvor heldig har man lov til at være? Jeg vil arbejde på at minde alle mine celler at livet er trygt, bare jeg huske at mærke ind til min maves stemme.