Loading...

Tanker om Nudisme, Naturisme og Tantrisme

2019-02-10T08:28:45+01:00

(Skrevet i juni 2017)

Ferie! 

Det var længe siden at jeg havde været på ferie hvor jeg ikke skulle noget… Ingen familiebesøge med middag og snak, ingen sædværdigheder, ingen aftaler, jeg skulle bare være, mærke, sanse, læse og gerne kede mig (evne som jeg har mistet…..)! 

Ferien gik til Frankrig, til en Naturist Camping plads, noget jeg aldrig har været før, et sted med naturlighed og lidt udfordringer.

En af de største i Frankrig. Den fik jeg varm anbefalet af én af mine tantramassage gæst.

“Domaine de la Sablière” www.villagesabliere.com

Jeg har længe ville prøve sådan et sted, og for mig var mødet med naturen vigtigt, muligheden for at gå op og ned af bjergene og bade en flod, en Canyon eller Gorges som vi kalder det (Gorges, betyder ”hals”), og ikke bare en flad og kedelig campingplads.

Campingen findes i området L’Ardèche, sydvest for Lyon mellem Rhone dalen og Massif Central. Landskabet ser lidt Van Gogh agtigt, med cypresser og lavendel marker, samt en temperatur på 30 grader om natten og op til 44 grader om dagen, og sommeren var ikke startet. Juni er stadig ”Hors sæson”. 

Den strækker sig over 2 km’s flodseng og en kløft på flere hundrede meter og i alt mange hektarer skråninger og skov!

Over alt færdes der uden tøj eller tøj efter vejrforhold. 

Begrebet Nudisme og Naturisme er ikke nye for mig. Begge ligger i min franske genetisk arv, men blev ikke dyrket i bred omfang siden jeg kom til Danmark, for lidt over 20 år siden, da der skal mindst 24 grader før jeg synes at det er varmt nok, for at færdes uden tøj på, (med undtagelse for vinter badning… underlig nok er jeg gået fra den ene til den anden ekstrem).

 

Nudisme i sig selv er fint nok, men det at ligge på en strand eller på kanten af en swimmingpool uden at gøre andet end at ligge, og blive ristet siger mig ikke så meget. At gå uden tøj på der hjemme er også fint nok, men kan være temmelig upraktisk når man skal arbejde;( 

Naturisme tiltrækker mig meget mere. Tanken om den naturlige krop, om frihed, om at dele en livsstil med andre og om at mærke naturen på min krop er mere sagen. Naturisme hviler på tre søjler, som jeg fik det forklaret af et ældre par med 30 års naturisme på banen.

1.Respekt for sig selv,

2.Respekt for andre,

3.Respekt for omgivelserne, 

Jeg blev udfordret på flere måde, undrede mig over en masse ting som jeg ikke havde tænkt så meget på før. Tanker om Frihed, Naturlighed og Sexualitet samt tanker om Tantrisme. 

Tjek ind:

Kulturchok startede lige ved indgang hvor jeg hentede nøglen til den hytte jeg havde booket. Jeg stod der ved reception og der kom nogle “indfødte” for at hente brochurer… de var absolutte nøgne! Undtaget for hatten, solbriller og en lille rygsæk. Nå, men så var det snart min tur at se sådan ud. Og jeg behøvede ikke at bekymre mig om, jeg kunne blænde ind…. Jeg skulle ”bare” være uden tøj på… hvor galt kunne det gå;). 

Jeg kom kørende og det føltes mærkeligt at have tøj på. Der var allerede 30 grader og jeg var glad for klimanlæg i bilen. Jeg parkerede og hilste på nøgne naboer, begyndte at pakke ud og først der slog det mig at jeg måtte af med klunset i en fart. Så var jeg med i klubben! 

Terrassen er så varm at jeg hurtig fandt sandaler for ikke at brænde fødderne og jeg begyndt at svede så det drev af mig. Det var en lidt underlig følelse at mærke varmen og dens effekt på min bare krop. Ret hurtig fandt jeg ud af bagsiden af medaljen…. Fugtighed og friktion under arme og mellem ben er ikke særlig behageligt… Jeg måtte også træffe et valg mellem brug af solcreme eller blive i skygge og holde mig væk fra solen mellem 11 og 17 hvor den bagte ubarmhjertelig.Min naturlighed havde ikke lyst til solcremens klistret tekstur og kemikalier, så skygge blev min ven. 

Hos købmanden: Næste udfordring var en ekspedition til Campingens egen indkøbscenter! På med rygsæk og vandresko med strømper og af sted. Et ”kønt” syn og en følelse af at være ret utjekket, som jeg trøstede mig med, at jeg ikke var den eneste som valfartede til købmanden i denne mundering. Jeg fandt hurtig ud af at når man vandrer uden tøj er nøgler og penge en udfordring, og jeg savnede mine lommer! 

TILFØJET D. 13.07.17

Min krop som et udstillingsvindue:

Der var ingen spejl i hytten, og bekymringer om hvordan jeg så ud, om jeg havde mærker fra wc brættet eller fra stolen på ballerne, var noget jeg måtte lige vende med min overkontrollør.

Jeg kom frem til en masse tanker om frihed og om blufærdighed. At når jeg har tøj på er der mange ting som kan mærke min krop men som ikke kan ses….. alt fra ar, til tatoveringer, bumser, sugemærker, wc-brædt striber, til bondage-reb mærker, til sugekop mærker…. ens køns udformning, til hvor meget bryster hænger, alt det bliver pludseligt synlig for andres øjne.

Mit privat liv var til skue, og jeg måtte stå for mig selv, ranke ryggen og bare kaste mig ud af døren som jeg nu var, med mine livsmærker, min uperfekthed og mine tanker om hvad mon andre syntes om mig. 

En mand har også udfordringer, for tankefrihed kan være udfordret.. og afslørende.

Jeg havde læst mig frem til at naturisme, havde en naturlig tilgang til kroppens reaktioner, som erektion og derfor var et håndklæde ved hånden, behændigt, og gav lidt tryghed.

Når det er sagt, kunne jeg konstatere at varmen havde det egenskab at være løsnende…. meget hænger, alt fra blomster, til bryster, mave og kønsdele. Sveden løb også ned af og det kølige vand fra floden føltes som himmelske efter de første minutter som til gengæld føltes som 8 grader i kontrast til de 34 grader som jeg kom fra, vel og mærke i skyggen!

 Hos købmanden:

Tilbage til indkøbsturen! Jeg plejer sjældent at brug en kurv, hvad er en bevist strategi til at begrænser mine impulskøb til, det nødvendige, det jeg kan bære.

Jeg stod bagest i køen med alle mine varer i favn, med udsigt til baller foran mig og andres øjne bag ved mig, på mine egne baller.

Da jeg kom til kassen, konstaterede jeg at ekspedienten havde tøj på, mit blik sank til min favn og jeg betragtede mig selv udefra.

En melon klemt mellem brysterne, mærker fra tomatdåser på maven, og fugtige aftryk fra en kold sodavand på maven, da jeg væltede varerne på disken. Man lærer af erfaringer…. Næste gang tager jeg en kurv!

Men sikke et job at have, tænkte jeg! ”Ekspedient i en naturistlejer”;) 

Vandreturen:

Næste morgen havde jeg meldt mig til en vandretur.

Jeg kastede mig ud af døren da jeg igen var ved at komme for sent og stoppede pludseligt et kort øjeblik…..havde jeg ikke glemt noget?… jeg var på vej ud af døren uden tøj på! Gys…Vandreturen var uden tøj på.

En gruppe på 15 mennesker bevægede sig af sted i ”garrigen” (navn på det provencale lav voksende skov). Pludseligt var jeg 10 år igen, i min bedstemors baghave, hoppede adræt mellem stenene og undgik smidigt at blive kradset af buskadset. Der igen, var en rygsæk på bar ryg samt grene som piskede og kradsede ikke lige det jeg forbandt med hverken nudisme eller naturisme.

Jeg snakkede med et par som praktiserede “Nøgne vandring” som er en gruppe mennesker som vandrer nøgne på offentlige isolerede vandrestier. Lovgivningen i Frankrig er at, der ikke må færdes i offentlighed uden tøj på. Så ved at praktisere det i større grupper, bliver de lidt beskyttet af mængden og samtidig har de en tunika i nærheden i tilfælde at politiet blev hidkaldt af forargede forbi passerende. 

Besøget på restaurant:

En aften, smuttede jeg rask af sted til campingpladsen’s restaurant, med kun en sarong ved hånden og en pengepung rundt om halsen. Jeg scannede med et hurtig blik salen, og konstaterede at nogle af de andre gæster som havde tøj på!….. Tanker vrimlede… Skulle jeg have haft tøj på? Havde jeg misforstået ”Tekstil kodeks”. Jeg havde fået at vide at der ingen “tekstil” pligt var på hele campingen. 

Flere gæster kom og nogle havde tøj på, andre ikke…Py..! Så var jeg ikke helt ved siden af…. Min følelse af frihed var meget styret af at “passe ind”, om at vil “være korrekt”. Om ikke at støtte nogen… ved at have tøj på! Omvendt verden;) 

Jeg kiggede hen over salen og så flere mandeoverkroppe da resten af kroppen var skjult under bordet. Jeg kiggede på min egen overkrop og mærkede “normen” ramme mig. Jeg var vant til at se en mands overkrop ved et bord, om resten har tøj på eller ej, kunne man ikke se. Men at se en kvinde i bar overkrop på en restaurant var afslørende på en uvant måde.

Dette leder mine tanker til at kvinderne bærer deres synlige kvindelige attributter i overkroppen, mens mændene gør det ved underkroppen. Altså “mandelige attributter”…;) Så mens jeg bekymrede mig om at, krumme på mine bryster, var en mands bekymringer om at hans lingam skulle afsløre hvad hans blik er rettet imod, eller i hvilken hjørne hans tanker glider hen;) 

Jeg oplevede også en følelse af ulighed da en kvindelig tjener kom og tog imod min bestilling. Hun havde tøj på, lige som de fleste ansatte.

Dette bekræftede mig i mit valg om ikke at have tøj på i mine tantramassager, for at være lige med mine gæster. Ikke fordi der er noget forkert i at en tantramassør har tøj på, men jeg mødes ikke som en behandler, eller som en myndighed. Jeg mødes mere som et ligeværdigt menneske som åbner et rum hvor vi begge undersøger. Et rum hvor jeg hverken giver eller tager. Men et rum af væren.

TILFØJET D. 22.07.17 DEL 3

Tordenbyger:

Netop den tilstand om “Væren” som kan opleves i en tantramassage, oplevede jeg også under en tordenbyge. Der var 38 grader sidst på eftermiddagen og det var med en barnlig forventning og glæde at jeg så himlen trække op med tunge tordenskyer. Vinden tog til og luften samt lyset forandredes. De første dråber faldt tungt og jeg hoppede af sted i regnvejret som tog til. Igen føltes det som at være 10 år igen i min bedstemors baghave, som var den samme slags skovbund som jeg trådte i nu.  Det duftede af varmt støv, af skov, og min krop blev efterhånden så våd at vandet løb ned af mit drivvådt hår og jeg føles bare som en vandskulptur.

Asfalt var så varmt at de første regndråber fordampede, men snart overgav den sig, og vejen blev til en lun bæk. Torden buldrede og jeg begejstredes af at være og mærke min krop, fri for tøj!

At mærke hver cm på min hud sanse elementerne. Jeg sat mig under et træ og kiggede over kløften, så hvordan dampen kom op og lyttede til den tunge regn som dryppede omkring mig. Jeg undrede mig over hvor lidt der skulle til for at få en følelse af ly i en kort stund. Jeg begyndt at fryse og at føle mig så våd, at nøgenhed blev ubehageligt. Jeg løb hen til baren for at søge ly, men kulden og blæsten fulgte efter.

Regnen ebbede ud og jeg listede videre, forbi swimmingpool. Der var næsten ingen menneske at se. Vandets farve fristede og jeg hoppede i det klare og blå vand. Til min overraskelse og begejstring, var vandet lunt! Måske 30 grader. Kroppen slappede af og jeg nød igen nøgenheden, vandets bevægelser på min bare hud og ikke mindst varmen.

Efter en times tid, klarede himlen op, solen kom frem og inden længe kunne jeg mærke den lune asfalt igen under mine bare fødder.

Jeg nåede til hytten, og klokken var blevet ”aperitif tid” det vil sige, sådan cirka kl. 18. Der er sket meget i Frankrig siden jeg forlod landet for mere end 20 år siden. De har opfundet nye drinks;) så jeg havde travlt med at smage mig igennem disse nye lav alkohols drinks, som for eksempel en slags sodavandsvin med bitterappelsin smag.

Det buldrede igen! Hele to tordenbyge på én aften og denne gang med hagl! Hvor heldig kunne man være? At blive serviceret med friske lavede isterninger på størrelse med kirsebær, det var ikke så ringe. Jeg fik derfor travlt med at løbe frem og tilbage på terrassen og samle dem til min drinks;) inden varmen smeltede dem igen.

Jeg bliver tit forbavset over universets muligheder og gaver som man bare modtager uden ret store anstrengelser. 

 

FORTSÆTTER……

TILFØJET D. 15. sept’17 . DEL 4

 

MEDITATION:

Da varmen allerede kl. 10 nedsmeltede min hjerne og handlekraften sivede ud af mig, begyndte jeg at stå op kl. 6 om morgenen for at nyde solopgangen ved floden. 

Det var ikke lysten som trak mig ud af sengen, men min viden om det som ventede… uberørt natur i morgenlys, og det var det hele værd. 

Jeg pakkede en rygsæk, med morgenmad, te og tæppe og gik nøgen ad en lille skovsti som zigzaggede højdemeterne ned til flodsengen. Min hytte var helt oppe på plateauet, og der var en lille kilometer ned til bunden af kløften. Det var lidt koldt på huden, så jeg tog en tee-shirt og gik i bare røv. Som den første på færde, fik jeg en del eddekoppespind i ansigtet på vejen, men fryden af at mærke vegetation dampende fra regnvejret dagen før, duftene fra skovbunden, spor efter vildsvinenes nataktivitet… og et enkelt glimt af en isfugl, igen…… gjorde det hele værd. 

Ved floden, var der stille og samtidig var der små lyde af vandet, og af fuglekvidder. Jeg mødte en mand som gik tur med hunden, hilste med et tøvende “Bonjour” og gik videre efter den “perfekte plet”. Stedet hvor jeg kunne brede tæppet og pakke ud. 

Så krydsede min vej en anden mand… med et stort kamera, han var sikkert efter isfugle eller guldsmede. Ingen kvinder…sov de, eller var de i gang med at lave morgenmad? 

Langs floden, var der sten skulpturer lavet af sten lagt ovenpå hinanden. De holdt balance og lignede små figurer, stensoldater, broer, landsbyer med indbyggere eller svampe. Flere var kommet til siden dagen før og andre var forsvundet. 

Jeg fandt endelig et sted at slå mig ned…. det er mærkeligt det at søge efter det “perfekte spot”…. (jeg har prøvet at gå frem og tilbage flere gange på en anden rejse, for at lede efter det “perfekte spot”…. men jeg har lært af det…. min romantisk forestilling om at jeg skal finde et bestemt sted før jeg kan sidde og meditere….). 

Picknik tæppe under mig, fleece tæppe over mig, blikket rettet mod vandet som gled af sted og snakker samtidig, myg som dansede og ellers den larmende stilhed fra naturen som vågnede med solens lys. 

Så kom tankerne… lukke øjnene og gå ind i mig selv, åbne øjnene ved “lyde”, en forbi passerende…. eller åbne øjnene og kigge. Kigge ud på vandet, se uden at kigge, høre uden at lytte eller omvendt…. kaos af indtryk, sansninger, myrer som kravlede rundt….min indre uro som foldede sig ud i naturens larmende stilhed. 

På et eller andet tidspunkt, indtræf roen og jeg sad og betragtede sceneriet, indtil jeg igen ikke kunne holde min egen stilhed ud og måtte så i vandet. 

Ingen badetøj, sko, udstyr, kun det kolde vand som gled forbi og svøbte min krop. Jeg pustede ud og sank ned i vandet. En følelse af utryghed kom til mig… jeg er alene her i vandet, nøgen, sårbar. Alt kunne ske….jeg kunne glide og slå mig, kunne blive bidt af en slange (det var tæt på dagen før… den var i vandet og jeg var ved at træde på den)… eller kunne jeg også blive overfaldt…jeg måtte anstrenge mig for at jage disse tanker væk og igen bare mærke strømmen glide forbi min vægtløse krop. 

Lyset var fantastisk smukt, en rovfugl cirklede rundt over mig, og der var tusindevis af små fisk omkring mig….. jeg gik op til tæppet, tørrede mig og pakkede mig i tæppet. Lyttede til naturen, mærkede friskhed på min hud, luften i mine lunger og sulten…

 

Tid til noget varmt og nogle kiks og frugt.

 

Da behovet var tilfredsstillet, kom kreativitet…. jeg blev draget til disse stenskulpturer og fik lyst til at prøve. Inden jeg nåede at lægge mærke til det, var jeg fulstændig opslugt af at lægge sten ovenpå hinanden, finde dem som havde spændende former og som nemt kunne stables. Så skulle der leges med kameraet, se på formerne under forskellige vinkler og fange øjebliket på telefonen til evighed, for i morgen eller ved næste oversvømmelse, ville min kunst forsvinde og med den, beviset på at jeg havde været der. 

Menneskerne begyndte at vågne og kom ned til vandet. Flere hunde og også børn kom til. Campingen foldede sig selv ud. Nøgne folk på vej fra bageren, med en baguette i hånden, en løber med shorts og sko på som også havde været ud og motionere før varmen kom. 

Og så var der dette ældre par med deres to gårdhunde på stranden. De havde også siddet der og set naturen vågne. 

Jeg smilede til dem og hilste på. 

Der gik ik ret lang tid før snakken gik vældig godt. De havde lagt mærke til mig aftenen før, da jeg fik mit “godnat bad” i floden. 

Det var lidt mærkeligt at snakke så naturligt med nøgne mennesker, blikket var rettet mod ansigtet og det føltes nærmest uhøfligt at lade det vandre rundt. Hunde var et godt samtale emne og inden længe ville de gerne vise hundetricks. Manden klemte sine kønsdeler mellem lårene og fik hunden til at hoppe op på knæer og i armene;) smart træk! Han må have haft erfaret at hundepotter og kløer, på disse bløde dele ikke var særlig rart, men det tænker man ikke på, når man har tøj på.

 

GÆSTER:

Vandreturen var en god lejlighed til at møde andre. Man kan være kropslig genert, men også mundtlig genert. Så arrangerede aktiviteter var en god lejlighed til at samtale. Jeg inviterede et par til frokost, som jeg havde mødt til en arrangeret vandretur. Mega hyggeligt at have gæster. De kom med brød, ost og lidt frugt, jeg tryllede noget salat af de få ting jeg havde i køleskabet og vi delt en af disse nye “Sodavands øl” for ikke at få drejet hovedet af alkohol i middagsvarmen. 

Bordet var dækket, og jeg scannede omgivelserne for at se om der manglede noget, da det gik op for mig at jeg ikke havde tøj på. Det plejer man altså at have når man har gæster… Så ja lidt mærkeligt var det, der var ikke meget at smukkesere sig med. På en måde var det en befrielse! 

Da de kom, pakkede de provianten ud og var klar til at sætte sig. Jeg gik nærmest i halv panik, for de havde ikke noget til at sidde på, ud over bar røv på plasticstolene. Jeg fandt nogle håndklæder frem til stolene, men så tryllede de sarong frem, med den bemærkning at når man er naturist, så går man ingen steder uden en sarong, både til at beskytte sig mod solen, men ellers til at holde en høflig sidde hygiejne;) 

Det var hyggeligt og nemt at konversere med dem, et ældre og garvet ægtepar med mange historier og anbefalinger omkring naturisme og steder som var mere værd at besøge end andre. 

Da klokken var 14.30, var det siesta tid og de trak sig tilbage til deres campingvogn og jeg til mit lidt kølige værelse, for jeg havde holdt alt lukket siden tidlig morgen, for at holde graderne nede til siesta tiden.

“Nogle gange er det først i stilhed at man kan begynde at lytte”

…..

Og så måske først der, kan man sanse noget.

Leave A Comment